Camryn & Martin

Camryn er født og opvokset i Californien, og Martin i Kerteminde. Deres bryllup var et skønt mix af de forskellige traditioner. Vielsen foregik i Skt Ansgar Domkirke i København, hvorefter hele selskabet tog på havnerundfart i det skønne vejr. Det var en fin lejlighed for de mange amerikanske gæster, til at se lidt af byen.

Parrets portrætsession foregik i de små gader omkring Gammel Strand i København. De ville gerne have billeder, som når de kigger tilbage om 20 år, afspejler den by, hvor de mødtes og senere blev gift.

Festen foregik i Paradehuset i Frederiksberg Have.

Camryn og Martins bryllup var hjulpet godt på vej af bryllupskonsulenterne Anne-Mette og Maria og fra Matrimonio.